Gå til hovedindhold

Børn og huslige pligter - hvad skal jeres børn hjælpe med?

Min mand og jeg er lidt uenige om, hvad vores datter på 12 år egentlig skal lave/hjælpe med til herhjemme og hvad hun skal have lommepenge for. Min grundlæggende holdning er, nu hvor hun er blevet så stor, at hun skal hjælpe til med flest mulige ting i husholdningen, så hun også lærer, hvad det vil sige fx at lægge tøj sammen, gøre rent, lave mad osv. Hun gør ikke dette på fast basis men jeg inddrager hende løbende og jævnligt i hvad jeg laver - dog under stor protest fra hende. Min mand synes, at jeg går for meget op det og tager for mange kampe med hende omkring det.

De eneste faste pligter hun har pt. er at gå ud med skraldespanden og tømme opvaskemaskine, hvilket jeg ofte må gøre for hende, da hun kommer sent hjem fra klub. Og så står hun selv for at smøre madpakke.

Hvad gør I andre med halvstor børn/snart teenagers?

/Pernille

Seneste debatemner