Gå til hovedindhold

Forældre til børn med diagnoser

Vi har en dreng på 7 år, der lige har fået konstateret ADHD. Vi er på den ene side glade for endelig at få af vide, hvorfor vores dreng reagerer som han gør...Men på den anden side er det også en sorg, at vores barn har en diagnose og som han skal kæmpe med resten af livet.

Er der andre herinde der også har børn med diagnoser og som vil dele nogle erfaringer/tanker osv.
Det er et meget følsomt emne og håber derfor at vi holder den gode tone samt respekterer hinanden.

Alt der relaterer sig til børn og diagnoser er velkomment herinde.
Håber meget at vi kan få nogle gode debatter igang:-).
Lars og Anne J.
Først og fremmest rigtigt godt, at I har startet denne debat.
Jeg har en dreng på 10 år med Asberger syndrom. Han fik det konstateret for ca. to år siden, og synes ligesom jer, at det var en sorg eller at det var svært at acceptere i starten. Samtidig var jeg også glad for endelig at få bekræftet, at det ikke er mig som mor der var helt forkert på den eller at det ikke var pga skilsmissen, at han opførte sig sådan. Det er så nemt at give sig selv som forældre skylden for, at der er noget galt med ens barn.
Jeg har efter to år fået et mere afslappet forhold til det og vi har fået indrettet vores hverdag, som fungerer bedst for min søn. Jeg har bla. måtte sige nej til mange sociale arrangementer og sat alt i struktur. Han ved præcis hvad vi skal i løbet af ugen og mine venner/familie har accepteret, at de ikke bare kan komme forbi eller at vi ikke bare møder impulsivt op til et arrangement.
Vil følge med her på tråden.....
Jeg har fire drenge og de to af dem har en diagnose. Den ene har ADHD og den anden har Tourette.
Jeg er skilt fra børnenes mor og synes det kan være svært som enlig far, altid at hjælpe og støtte i det omfang de har brug for. Jeg har lagt vores liv om, fx meget få aftaler når jeg har dem og alt er sat i struktur. Det har hjulpet meget, men synes det kan være svært ift min nye kæreste og det liv vi prøver at skabe sammen.
Er der andre der også har udfordringer med at jeres nye kærester ikke har samme forståelse ift diagnoser osv og hvad det kræver som familie?
Dejligt at læse, at jeg ikke er alene med de udfordringer der kan opstå, når man har et barn med diagnose og stifter ny familie. Jeg har en dreng på 12 år, der har ADHD og derfor har brug for struktur og ro derhjemme samt kan have nogle "udbrud" engang imellem som kan virke meget voldsomt. Min kæreste synes i starten, at han virkede meget forkælet og skældte derfor meget ud på ham. Det medførte mange diskussioner. Med tiden er det blevet lidt bedre og vi har været til forskellige foredrag om børn med ADHD, hvilket også har hjulpet og vi langsomt er begyndt at få en fælles opfattelse/forståelse af min søns vanskeligheder. Kan helt klart anbefales.
F
Hej, vi har en dreng på 11 år med Asberger Syndrom og har brug for et godt råd ift hvad I gør når I er ude hos venner osv? Lader I ham spille på ipad eller andet eller skal hand deltage i spisning osv? og lege med de andre børn, hvis de har dette?
Vi har en pige på 12 år med autisme og hun har altid en ipad med samt får lov til ikke at deltage under hele middagen. Vi forbereder hende ift hvor lang tid hun skal sidde ved bordet og så tager hun selv tid og går fra bordet når tiden er gået. Det har givet rigtig meget ro hos hende og gør derfor ikke så meget modstand når vi skal ud af døren.
Min største søn der er flyttet hjemmefra fik diagnosen asperger syndrom for ca 20 år siden - jeg kan varmt anbefale at I opretter en forældre gruppe og mødes over en kop kaffe - jeg ses stadig med " min forældre gruppe " som har 20 års jubilæum i år - der kommer forskellige udfordringer hen af vejen som er godt at dele med andre og give hinanden råd &
Støtte -
Ønsker jer alt det bedste.
Min største søn der er flyttet hjemmefra fik diagnosen asperger syndrom for ca 20 år siden - jeg kan varmt anbefale at I opretter en forældre gruppe og mødes over en kop kaffe - jeg ses stadig med " min forældre gruppe " som har 20 års jubilæum i år - der kommer forskellige udfordringer hen af vejen som er godt at dele med andre og give hinanden råd &
Støtte -
Ønsker jer alt det bedste.
Sidder i samme situation. Sigrid på 7 år fik konstateret ADHD i januar. Jeg er alene med hende og storesøster på 11 år. Og har godt nok synes de sidste måneder har været hårde at komme igennem. Og det er som I skriver fordi jeg blev ramt af "det er hele livet" og "hvad skal der blive af hende" sorgen.
Skriver herinde, da jeg længe har været i tvivl om hvorvidt det har været godt eller skidt at min søn har fået en diagnose, Tourettes syndrom. Synes han psykisk har fået det værre efter han har fået diagnosen. Før var der lige så mange tics men ifg min søn fylder det meget mere nu. Er der andre der også har oplevet det?
Vi har haft de samme tanker. Vores datter har fået konstateret Asbergers men i mild grad og er i tvivl om hvorvidt det har været godt for hende. Vores forståelse af hende er den samme, da vi ser vores datter på samme måde som før og det samme i skolen. Vi har ikke fået mere støtte eller andet, men har bare oplevet at hun føler, at hun er anderledes. Tror ikke vi havde fået hende udredt hvis jeg kunne gøre det om.

Seneste debatemner